Kort over ruten

Alling og Ry

Alling udgjorde fra middelalderen et selvstændigt sogn med egen kirke, og byen er bl.a. kendt for sin gamle bystruktur med huse og gårde, der ligger tæt omkring et fællesareal.

Gårde i Alling hørte i middelalderen til Øm Kloster. Disse gårde blev ved reformationen i 1536 kongens ejendomme. Ved auktionen over Det Skanderborgske Rytterdistrikt i 1767 blev Alling solgt til amtmand Woyda som fæstegods til hovedgården Sofiendal ved Veng.

Allings bønder fik sidst i 1700-tallet mulighed for at købe gårdene og blive selvejere. Det satte skub i landbrugsproduktionen, men der var også andre vigtige indtægtskilder. I sognene Them, Rye, Linaa, Alling og Tulstrup var træskofremstillingen særlig betydningsfuld, og en dygtig træskokarl kunne tjene mere på træsko end ved landbruget.

I Alling havde træskokarlene lejet et lokale, hvor de jævnligt holdt ”legestuer”, som endte med ”larm og svir og kortspil om penge”. Sognerådene måtte lave strenge regler for at styre morskaben.

Før jernbanen kom, var Alling vendt mere mod områdets største by Rye (nu Gl. Rye), hvortil der var ”færge” over Gudenåen flere steder. Men da jernbanen Skanderborg-Silkeborg åbnede i 1871, blev Alling knyttet tættere på Ry Station. Forbindelsen blev styrket i 1908, da man anlagde Silkeborgvej og vejbroen over Marimunde.

I forbindelse med etableringen af Himmelbjergruten, blev endnu en bro opført over Marimunde. Kvicklybroen fører idag vandregæster og cyklister over Marimunde.

Stednavnet Marimunde kommer af Marild Kjær, der er betegnelsen på det sumpede område, hvor Knudsø udmunder i Birksø.

Alling Kirke

Alling Kirke er en af landets mindste og ligger meget markant på en lille bakke i byen.

Kirken er opført omkring 1150 i romansk stil, af granitkvadre, skibet på skråkantsokkel, koret på karnisprofileret sokkel.

Man kan forestille sig hvordan de Alling-bønder har slidt for at få kørt sten sammen fra markerne til byggepladsen.

Stenmesteren og hans svende har så tilhugget dem og bygget kirken, udvendig af granitkvadre, indvendig af kalkmørtel og mindre marksten.

I det ydre bevarer kirken sin middelalderlige karakter i usædvanlig grad.

Set fra nord står bygningen endda omtrent i sin oprindelige skikkelse.

1614 blev den gamle kvindedør i nordsiden tilmuret og i 1863 blev der sat et større vindue i norddørens tilmuring.

1855 anbragtes to større gotiske vinduer i skibets nord- og sydvæg. De oprindelige rundbuede vinduesoverliggere af granit, ligger foran korets østgavl udenfor kirken. Koret har mod nord og syd rundbuevinduer og mod øst et tilsvarende, men nu tilmuret vindue. Koret er næsten kvadratisk, mens skibets længde i forhold til bredden er lidt mindre end vanligt i herredet.

Omkring 1615 er kirken blytækket, men siden 1862 har kirken været teglhængt.

Våbenhuset er fra omkring 1600, formodentlig opført af sten fra det nedbrudte Øm Kloster. Til det oprindelige udstyr hørte murede bænke.